Evaluerings kultur

Evalueringskultur

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

Vi bruger videooptagelser/billeder

Vi bruger interview både børn/forældre

Vi bruger analysemodel, hvor vi ser børneperspektiv – strukturer – processen og læreplanstema-er..

Vi laver beskrivelse/dokumentationer af forløb i hverdagen, som sendes ud til forældrene mindst 4 gange årligt.

Vi holder årlige forældremøder, hvor forældre inddrages.

Årlige forældresamtaler og samtaler efter behov.

Bestyrelsen evaluerer årligt.

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

Vi vil bruge vækstmodellen hvor bestyrelsen, forældre og pædagoger bliver hørt.

Læs evalueringen her. 

 

 

Evaluering

  • Mål:

    Alle stuer har fremlagt og drøftet deres pædagogiske læringsmiljø

    1.At understøtte lige deltagelsesmuligheder for alle børn

    2.At skabe inspiration i de forskellige legerum

    3.At skabe gode sociale relationer igennem leg i det store børnefællesskab

    4. At udvikle den voksnes rolle i forholde til børnenes fællesskab

    Delmål

    At alle ved hvorfor de gør som de gør.

    Leg =læring

    Alle stuer har fremlagt og drøftet deres pædagogiske læringsmiljø

    1.At barnet skubber sine grænser – udvikling ved det enkelte barn
    At barnet deltager i lege/aktiviteter
    At børn tror de er gode nok og har lysten til at være en del af fællesskabet.
    At alle bidrager til fællesskabet

    2.At børnene tænker ud af boksen/deltager i de demokratiske processer

    Når der ikke flyttes ting i grupperne ved skift 1. august

    At børnene leger på se forskellige stationer/områder

    At børnene udviser begejstring for egne ideer og har lyst til at bruge/indtage rummene

    Når de glad viser deres kreationer

    3.At alle børn deltager i lege

    At børn selv tager initiativ og efterspørger lege

    At børnene udvikler deres åbenhed over for andre

    At børn selv inviterer nye børn ind i legen

    4.Godt samspil mellem kollegaer i forhold til forskellige holdninger/syn

    Ved sparring, vi får større viden – dermed udvikling af vores rolle

    At ting ændrer sig/at forskellighed accepteres

    Når en pædagog kan få lov til at fordybe sig i en leg, uden afbrydelser

    Dokumentation: vi bruger Anders Skrivers analysemodel

    Bruger videooptagelse

    Observationer

    Billeder

    Vurdering af målopnåelse:

    I meget høj grad

    Bemærkninger til vurderingen:

    Alle stuer har fremlagt og drøftet deres forståelse/tolkning af deres læringsmiljø ved P møde. Og ved Stue forældremøder.

     

    1. Ved at se det enkelte barn, anerkende, guide, udfordre barnet, så alle føler at de kan bidrage med noget i fællesskabet.
    2. Vi har været udendørs og skabt andre rum/zoner udendørs.   

     Børnene deltager i mange demokratiske processer_ hvad skal vi vælge_ hvad skal vi lave osv.

     Stuerne er nu indrettet til de forskellige alderstrin, så der flyttes ikke rundt på indholdet mere.

    Børnene leger i zoner udendørs.

    Stuerne er nu indrettet til de forskellige alderstrin, så der flyttes ikke rundt på indholdet mere.

    Børnene deltager i mange demokratiske processer – hvad skal vi vælge – hvad skal vi lave osv.

    Børn viser stolt hvad de har lavet.

    3. Børnene tager initiativ til lege eks. skal vi ikke have rebbanen op i dag.

    Taler venskaber/følelser, hvornår er man en god kammerat. Legeaftaler med andre børn ind dem man plejer at lege sammen med, åbner øjne for nye relationer.

    4, Drøfter holdninger på pædagogmøder, personalemøder, stuemøder, så den er godt på vej.

    Taler om at der ikke er en løsning på tingene.

    Godt at fejle

    Opmærksomme på når en pædagog er i gang med noget, så har andre det overordnede ansvar.

    Bruger Anders Skrivers analysemodel hvor især børneperspektivet og engen rolle er i højsæde. Stuerne kommer skiftevis med et oplæg cases, videooptagelse m.m. til drøftelse ved alle møderne.

  • Ny mødestruktur. Hvordan får vi skabt en struktur/kultur på møder, hvor evaluering/analyse i Stubbæk Børnehus udvikles.

    Personalemøde 5 x årligt

    Pædagogik

    Ava/analyse/dokumentation

    Med.

    Alle deltager

    Pædagogmøder 1 x ugentlig

    Orientering

    Børn/supervision

    Evaluering af egen praksis

    Alle pædagoger

    1. lørdag 1 x årligt

    Værdi/mål

    Evaluere den pædagogiske læreplan

    Hvad vil vi fremadrettet

    Stuemøde 10 x årligt

    Evaluering/analyse

    Børn/trivselsskema

    Praksisbeskrivelse 4 x årligt til forældrene.

    At fagligheden højnes og en bevidstgørelse af hvorfor og hvordan vi arbejder med pædagogikken.

    Delmål

    At de ved eva./analyse bruges Anders Skrivers praksisbeskrivelse

    Video optagelse

    Observation

    Fokusskema

    Inddrage forældrene via dokumentation

    Synliggøre det mindst 4 x årligt

    At pædagogerne arbejder med praksisanalysen

    Videooptagelser

    Cases

    At kigge på situationer og ikke kun det enkelte barn, flytter fokus, på hvad man selv kan gøre anderledes.

    Er bevidste om hvorfor jeg gør som jeg gør.

    Vurdering af målopnåelse:

    I meget høj grad.

    Bemærkninger til vurdering:

    5x årlige personalemøder er for få.

    Det ændres til 8 møder årligt.

    Bruger Anders Skrivers analysemodel hvor især børneperspektivet og engen rolle er i højsæde. Stuerne kommer skiftevis med et oplæg, cases, videooptagelse m.m til drøftelse ved alle møderne.

     

    Alle pædagoger arbejder med praksisanalysen og er godt inde i den.

    Vi arbejder med evalueringsdelen og det er en evig proces.

    Vi har fået fagligheden i højnet.

    Forældreinddragelsen er højnet. Praksisbeskrivelser sendes jævnligt ud til forældrene mindst 4 gange årligt. Der har været lavet evalueringer med forældrene og bestyrelser og tilbagemelding på at de føler sig inddraget.